Hip Hop under 12 år Begynder/letøvede

Hold start:
13. august 2025

}

Torsdag
Kl. 16:30 til 17:20

Vejen Hallen
Aktivitetssalen

Deltager niveau:
Under 12 år / Begynder/letøvede

Hip Hop er en sej stilart for både drenge og piger, hvor man følger tidens trend og lærer fede trin.Er du vild med rytme, energi og fede moves? Så er Hip Hop for begyndere og letøvede noget for dig!
Uanset om du er helt ny eller har lidt erfaring, er du velkommen på holdet – her handler det om at have det sjovt, lære i dit eget tempo og få sved på panden.

Vejen Danseforening har Hip Hop hold for alle niveauer. Hvad enten du vil danse for sjov sammen med vennerne, om du vil prøve kræfter med turneringer en gang imellem, eller vil gå “all-in” på turneringer – så har vi holdet for DIG. 

  • Vi arbejder med grundtrin og basic teknik inden for hiphop

  • Lærer korte, energiske koreografier

  • Får styr på rytme, flow og attitude
  • Vi varmer altid op med musik, der gør dig glad – og vi slutter med udstræk og smil 

Tilmelding:

Klik på knappen herunder, som åbner et tilmeldingsvindue.

Mød Karla – Ny Hip Hop Instruktør i Vejen Danseforening

Vi er glade for at byde velkommen til Karla, 20 år, som ny hip hop-instruktør i Vejen Danseforening! Karla kommer med masser af energi og danseglæde, og hun glæder sig utroligt meget til at dele sin passion med jer her i Vejen.

Karls Dansebaggrund

Karls danseeventyr begyndte allerede som 7-årig med børnedisco i Nakskov. Kærligheden til dansen tog dog for alvor fart, da hun opdagede hip hop-genren. Gennem de sidste tre år har Karla dedikeret sig til at undervise, hvilket har kickstartet en eksplosiv personlig og dansemæssig udvikling.

Til daglig underviser Karla også hos VJS – Dans for alle og fungerer som danseinstruktør/junior koordinator ved Game Streetmekka i Esbjerg, hvor hun bor sammen med sin mor. Hendes erfaring spænder bredt, og hun brænder for at give sin viden videre.

Hvem er Karla?

Karla beskriver sig selv som en udadvendt pige med ben i næsen og masser af kærlighed til de mennesker, hun omgås. Hun trives i de forskellige miljøer, hun færdes i – hvad enten det er i tøjbutikken i det lokale shoppingcenter, som vikar på sin gamle folkeskole, eller i dansesalen.

Udover dansen har Karla en stor interesse for mode- og underholdningsbranchen, og hun bruger gerne sin fritid sammen med venner og familie.

Hvad kan du forvente på Karlas hold?

Som instruktør går Karla højt op i, at alle på holdet har det godt og føler sig set. Hun stræber efter konstant at udvikle sig selv og sine elever. Du vil møde en underviser med hjertet på rette sted, som er klar til at skabe et fedt og lærerigt dansemiljø.

Karla ser frem til at lære en masse nye danseglade mennesker at kende i Vejen og udvikle sig sammen med jer.

Vi ses til dans!